INFILTRATOREN FRA NATURFREDNINGSFORENINGEN
Han trængte helt ind i boligen i kolonihaven. Her trakterede den ihærdige tastaturaktivist den fremmede mand med røverhistorier om et barn, der ikke var hjemme og ikke var hendes. Egentlig var det meningen, at hun og han skulle gå en god, lang tur sammen og aftale, hvordan de to kunne redde miljøet.
I skøn samdrægtighed udspionerede de i stedet barnets mor, som var paranoid skizofren, diagnosticerede hin ihærdige, for hun var nemlig massøse og dermed en del af sundhedsvæsnet. Godt nok var hun selv antivaxxer og uvaccineret, men hun havde alligevel været en meget ansvarlig samfundsborger, da hun fulgte instrukserne om at lukke klinikker ned under pandemien. Hun gjorde i det hele taget meget for folkesundheden.
Nu sad hun med den fremmede og holdt et vågent øje med mors protester, som hun havde sikret sig et firdoblet plejebeløb for at navigere i. Hun var nemlig sådan en, der kæmpede for sine nære og kære. Ingen måtte slippe væk.
Det var brandhyggeligt og teambuildende med sådan en online-aktivitet side om side i hjemmet. Ligesom et rigtigt par. Særligt hyggeligt blev det, da det lykkedes at få den fremmede til helt selv at formulere, at barnets mor måtte være psykopat.
Den fælles forståelse af dette vigtige emne tegnede godt for hin ihærdiges dulgte længsler, for livet som ihærdig tastaturaktivist og kommunalt betalt barnerøver kan faktisk godt være ensomt, selv om man er spirituel.
AGENT PROVOCATEUR
Men manden var ikke den, han gav sig ud for. Han var der ikke for at blive den ihærdige tastaturaktivist og internetforskers længe ventede kærlighedsgave. Eller også var han bare for meget af en træmand til at afkode de kodede signaler og reagere på det mulighedsrum, der åbnede sig.
Hver gang den ihærdige tastaturaktivist oplyste den fremmede om, at han tihvertifald ikke skulle regne med en plads imellem hendes ben, virkede han ganske ubekymret og mest af alt lidt forvirret. Da hun pludselig krammede ham, tog han hende ikke i sin favn. Han reagerede ikke, da hun tilkaldte en tilfældig tredjemand til deres næste date, og løb ikke efter hende, da hun derpå cyklede sin vej fra Folkets Hus uden at sige farvel.
Og da hun blæste til militant kamp for land og vand, syntes han slet ikke, at det var en god idé. Han mente sågar, at det var forbudt!
Han forstod slet ikke, hvad det var med "mig og loven", som hun gerne sagde om sit gode samarbejde med politi og domstole. Og hov! Var det ikke i virkeligheden ham, der qua agent provocateur havde lokket hende til at vække BZ-brigaden til live som en anden Holger Danske?
Godt nok var hun ugleset i det hensygnede BZ-miljø, men så meget des vigtigere var det at gøre sig fortjent til dets fornyede kærlighed ved at finde noget for de gamle aktivister at rive i. Nej til boliger på Fælleden!
BREVET
Den ihærdige tastaturaktivist skrev et brev. Hun skrev i det hele taget mange breve i de år — de fleste af dem til myndighederne. Til tider sågar til "alle relevante myndigheder", som hun gerne oplyste sine to følgere.
Dette brev stilede hun til Foreningen til Fælledens Frelse og informerede om, at denne mand var en farlig mand: Han var sådan en mand, som slår kvinder ihjel. Det var i årene efter ubådsmordet.
Manden blev smidt ud af foreningens befippede bestyrelse. Den ihærdige tastaturaktivist fik blod på tanden af al den vind i sejlene og gav sig til at finde fejl ved alt og alle:
Hør hov! Hér blev der da vist samlet ind til miljøarbejdet uden behørig tilladelse! Hisset blev der solgt merchandise mod folkemordet, og ifølge hendes lovfortolkning var salg = indsamling, så ham der Abu et eller andet kunne da ikke bare uden videre sende overskuddet til et børnehjem i Gaza. Det ville hun godt have sat en stopper for.
EKSPERTEN
Hun var nu blevet ekspert i Jotam Confinos udgave af Mellemøsten — og som noget helt nyt både monarkist og optaget af vort lands værdier, og hvordan vi alle dage har gjort tingene her til lands.
Hun sendte hilsner til alle nyudklækkede studenter og til alle ofre for 7. oktober. Hun begyndte at lyde som Messerschmidt på besøg på det Ydre Nørrebro og belærte alt folket om, at et frit Palæstina var en våd mandedrøm.
Den ihærdige tastaturaktivist forsøgte også at trække et polititilhold i automaten imod ham skuffejernet. Men ordensmagten mente nu alligevel, at hun havde udtaget lidt rigeligt med tilhold i forvejen.
TINGENES RETTE SAMMENHÆNG
Mærkeligt nok smed samtlige foreninger for land og vand sidenhen den ihærdige tastaturaktivist ud af deres cirkler. Udgrænsningen befæstede hende blot i hendes afsløring af urent trav:
Den fremmede var en infiltrator fra Naturfredningsforeningen, som med smiger havde sneget sig ind på hende for at afspore hendes vigtige virke som miljøaktivist. ||
