ENGANG VAR VI TRE
ENGANG VAR VI TRE
Engang var vi tre
i fælles tristesse
hver for sig
i de alt for store rum
Så kom du i klemme
De var ude efter dig
og jeg følte med dig
Han begreb som altid intet
Så vendte du dig mod mig
Jeg skulle også prøve
hvordan det er at være bange
ydmyget og overfaldet
Alene mod overmagten
Og han gik med
Hævnens time var inde
for jeg var ikke taksom
og ikke ydmyg
ikke længere underlagt
hans magt
Nu står i dér
far og yngstedatter
hvis du da er hans datter
med mit barn i en pose
som I ikke rigtigt ved
hvad I skal stille op med
