REDNINGSBØJEN
REDNINGSBØJEN
En redningsbøje sejlede min vej
og jeg greb den i min kvide
Den var så flot og fin
men det så jeg slet ikke
Jeg så kun druknedøden for mig
og spjættede i min dødsangst
Jeg var ude af mig selv
og tæt på at slippe bøjen
som er så flot og fin
og gerne vil være min
Den bobber op og ned
synkefri og testet i al slags vejr
Jeg har en redningsbøje nu
og den er tryg som fastlandet
