DEN BRÆNDTE JORD
DEN BRÆNDTE JORD
Kort lunte synes I?
Nej da
Lunten er helt brændt ned
Tålmodet brugt op
Jeg tager ingen krigsfanger
Jeg helmer ikke
Jeg kører nultolerance
på pis og papir
på de passivt aggressive
på belæringer og dårlige råd
på alle dem der benytter chancen
til at få dækket egne behov
hos de allermest ramte
og suser ind
ad fladtrådte stier
i mit indre som er mit
på tomme løfter
og bortløbne redningsfolk
der afkræver mig taksomhed
forståelse og lytning
og på den udstrakte hånd
der bliver til endnu en lussing
fem udspilede fingre
sat op til næsen for at gøre nar
