Bellascenen: Den tosprogede elsker
"–ASSESORAMENT LINGÜÍSTIC, DIGUI? –lød det på catalansk fra Sprogrådgivningen.
Det var Normas stemme. Det var ikke altid hende, der tog telefonen, men denne gang havde han heldet på sin side. Marés fik en klump i halsen og blev i nogle sekunder slået af stumhed.
–Hallo!
–Goddag
Han rømmede sig og forklædte sin stemme med en servil hæshed og et strejf af Sydens dialekt:
–Jeg ringer med en forespørgsel. Ser De, jeg har nogle tøjbutikker og skiltning på spansk for hver afdeling, og nu vil jeg gerne skrive det hele på catalansk for en sikkerheds skyld. De ved jo nok, hvor hårdt de går til den, de der skiderikker fra Terra Lliure[1].
–Posi’s en contacte amb Aserluz i li faran …
–Undskyld, jeg forstår ikke catalansk.
–Ring til Aserluz. Det er en forening, der tilbyder ti procent rabat til alle forretninger, som bestiller skilte på catalansk. De arbejder for os.
–Jamen, det har jeg slet ikke penge til. Ser De, jeg driver en meget beskeden forretning, zeñora, og jeg laver selv mine skilte i hånden. Jeg har bare brug for, at De siger mig, hvordan man skriver klædninsstykkernes navne på catalansk.
–Nå, hvad vil De gerne vide.
–Jeg har en liste her. Den er lidt lang …
–Sig dem på spansk, så oversætter jeg. Men vær så venlig at skynde Dem lidt.
–Godt så, så begynder jeg med overtøjet: abrigos.
–Abrics.
–Chaquetas.
–Jaquetes.
–Cinturones.
–Corretges eller cinyells.
–Hold da kæft, det lyder underligt!
–Hm! Ja, hvad har De tænkt Dem?!
–Undskyld, det er alt for venligt. Al den tid, mine små fjollede problemer tager fra Dem …
–Sig De nu bare frem.
–Blusas.
–Bruses.
–Camisetas.
–Samarretes.
–Calzoncillos.
–Calçotets. Ved De nu også, hvordan man staver det korrekt?
–Ja, frue. Brystholdere.
–Ajustadors.
–Strømpeholdere.
–Lligacames.
Marés holdt en lille pause hver gang og lod, som om han skrev svaret ned. I virkeligheden drak han ekstatisk den forgudede røst.
–Trusser.
–Bragues –sagde hun med smørstemme.
–Slåbrok.
–Barnús.
–Hør, det lyder da som et skældsord.
–Nå, men sådan hedder det altså på catalansk, –vrissede Norma –. Er vi færdige?
–Nej, vent …
Desperat bed Marés sig i knoerne uden at kunne komme i tanker om flere beklædningsgenstande. Han var helt blank.
–Trusser og BH’er.
–Det har vi været igennem.
–Nå, for søren. De skal have så mange tak for venligheden. Jeg er jo blot en arme indvandrer …
–Nå nå, jaja. Farvel-farvel.
–Tusind tak, frue.
–Adéu, adéu –lød det på catalansk."
[1] Terra Lliure betyder Frit Land og var en nationalistisk terrorgruppe, der huserede i Catalonien i firserne. Den har 200 attentater og et enkelt dødsoffer på samvittigheden. Flere af de fordums terrorister er aktive separatister i dag, og det spanske efterretningsvæsen har i de senere år registreret en udvikling af militante miljøer, der brygger på at gendanne gruppen. Under optøjerne i Barcelona 20.-21. september 2017 blev der på politiets ødelagte patruljevogne sat klistermærker med teksten: Torna Terra Lliure: ”Terra Lliure vender tilbage”. I 2014 forsøgte et parti ved navn Nova Terra Lliure at stille op til valg med budskaber om at ”jagte spanierne”.SH
